Professor Nicolai Graakjær giver sine bedste råd til brug af musik i forretninger

Gode råd fra professoren: Sådan kan du øge din forretnings omsætning med musik

Ikke mange tænker over det, men baggrundsmusik har stor betydning for hvilken adfærd dine kunder og ansatte udviser i din forretning. Nicolai Graakjær, professor indenfor musik i markedskommunikation ved Aalborg Universitet, giver her sine bedste råd til hvordan du, i din forretning, kan anvende musikken på bedst mulige måde - og få mest ud af musikken.

 

Sådan påvirker musikken os mennesker

Når du som forretningsejer skal gøre en forskel for dine kunder, kan du tænke på de tre dimensioner hvorpå mennesket bliver påvirket: Følelsesmæssigt, kognitivt og af de fysiske rammer. Ifølge Nicolai Graakjær kan du gøre en forskel for dine kunder i din forretning, hvis du når alle tre dimensioner.

 

Musikken påvirker os til hvordan vi opfatter hvad der forventes af os i et bestemt miljø - Nicolai Graakjær

 

Musikken kan med fokus på dimensionerne bruges som et strategisk værktøj. Først skal du overveje hvilken stemning du vil skabe i din forretning. Her bruges den følelsesmæssige dimension. Musikken har en indflydelse på hvordan dine kunder opfører sig i din forretning, om de kan lide noget eller føler sig tiltrukket af noget.

Den anden dimension man skal have i mente, er den kognitive dimension. Her fortæller Nicolai Graakjær at ”Musikken påvirker os til hvordan vi opfatter hvad der forventes af os i et bestemt miljø.”

”Bliver der fx spillet klassisk musik i en vinhandel kan man skubbe til salget af dyrere vine frem for hvis der blev spillet hip-hop i vinhandlen, da klassisk musik symboliserer noget sofistikeret og finere,” siger Nicolai Graakjær.

Derfor skulle kunderne gerne begynde at lægge mærke til de finere vine, og have opfattelsen af at vinhandlen specialiserer sig i den fine og mere sofistikerede vin.

Den tredje og sidste dimension, Nicolai Graakjær fortæller om, er den fysiske dimension og har med de fysiske rammer at gøre. Musikken er altså med til at skabe rum. Et eksempel kunne værre i en større restaurant, her kan man udligne diverse skel, ved at spille samme musik med samme lydstyrke i hele restauranten. Ud over at kunne udligne diverse skel med musikken, har du som forretningsejer også mulighed for at skabe sektioner, som ikke nødvendigvis er der visuelt. Det gøres ved at zone musikken i forskellige afdelinger i butikken eller restauranten.

 

Tempo og lydstyrke går hånd i hånd

Som forretningsejer er det vigtigt at tænke på både tempo og lydstyrke, når man skal lave sin endelige musikstrategi. Tempo og lydstyrke går hånd i hånd, og er med til at bestemme hvilke kunder du sigter efter, samt hvor længe du vil have de skal blive i forretningen.

”Meget roligt og afdæmpet lounge musik tenderer til at influere os til at vi bliver siddende længere og spiser langsommere. Andre steder er musikken så høj at man knap nok kan snakke sammen, så man er tilbøjelig til at blive hurtigere færdig og forlade stedet,” fortæller Nicolai Graakjær.  

Musikken er altså med til at understøtte den samlede oplevelse for kunden i forretningen. Med den rigtige måde at bruge musikken på, og ved at have de tre dimensioner i mente, kan det være med til at øge din forretnings omsætning og få kunderne til at vende tilbage.

 

To gode råd fra professoren

1. Fokuser på de ansatte – de er i kontakt med kunderne og skal sælge varen.

Når du skal udtænke din musikstrategi, er det først og fremmest vigtigt at have fokus på dine kunder, men med det sagt er dine ansatte lige så vigtige at have med i tankerne. Det er ikke kun kunderne der lytter til musikken, men også de ansatte i forretningen.

”Der er en indirekte funktion med at hvis man spiller musik som de ansatte godt kan lide at lytte til, så har det en indirekte positiv effekt på hvordan deres måde er at forholde sig til kunderne på,” fortæller Nicolai Graakjær.

Derfor er det en vigtig faktor at have sine ansatte med ind over musikvalget. Læs om hvordan musikken påvirker medarbejdernes humør hos Nørrebro Bryghus her.

 

2. Musikken skal være forbundet med de produkter man sælger

Det er vigtigt for din forretning at du finder noget musik der passer til de produkter du sælger, da musik og produktkategori går hånd i hånd. Det er selvfølgelig lettere sagt end gjort. Nogle gange kan det være en vanskelig sag at forholde sig til, hvis din forretning har et bredt sortiment af produkter. Her er det vigtigt som forretningsejer i stedet at tænke over hvordan musikken skal forbinde sig med stilen i din forretning.

”Er det et meget råt miljø, slidte møbler, hylder og den slags, så kan det afspejles i musikken og så er det stilen og indretningen der er i fokus,” fortæller Nicolai Graakjær.

Det er derfor vigtigt ikke bare at spille tilfældigt musik. En undersøgelse viser, at hvis musikken passer til dit brand, kan det øge salget med 9,1% - læs mere her.

Få mere ud af musikken 

Kodas musikstrategi er en trin-for-trin guide til dig, der vil have endnu mere ud af musikken.

Hent den her. 

Få adgang til 38 millioner musiknumre

Med en musiklicens får I adgang til over 38 millioner musiknumre fra hele verden - så kan I spille præcis den musik, jeres gæster og medarbejdere kan lide. 

Musikstrategi

Få vores musikstrategi tilsendt direkte til din mail. Læs mere og tilmeld dig her.

Få 6 gode råd til musik i forretningen

Musik har stor betydning for kundens oplevelse. Vi har samlet 6 gode råd, som kan hjælpe dig til at tage stilling til musikken i din forretning. Få de gode råd her

Musik kan øge salget med 9,1%

Restauranter hvor baggrundsmusikken passer til brandet, tjener i gennemsnit 9,1% mere end restauranter, der spiller tilfældig musik. Læs mere om, hvordan musik kan øge din omsætning.