Restaurant Flammen bruger musik fra Kodas repertoire - og det gør medarbejderne glade

Ny musikstrategi i Restaurant Flammen fyrer op under medarbejdere og stemningen

Musikken er for nyligt blevet udskiftet i Restaurant Flammen. Nu spiller de musik fra Kodas repertoire og forskellen er allerede meget tydelig – det har fyret op under både medarbejdere og stemningen.

 
Se interviewet med Restaurant Flammens direktør, Piet Klein, der fortæller om musikstrategien der gør både medarbejdere glade og får kunderne til at nynne med.

 

 

Piet Klein, direktør i restaurantkæden Flammen, har inviteret Koda ind på hovedkontoret i Kolding for at fortælle mere om Flammens musikstrategi og hvorfor, restaurantkæden har valgt at investere i musikken. Selv om det ikke ses direkte på nøgletallene i regnskabet - endnu, så har musikken allerede vist positiv effekt for medarbejderne og gæsternes oplevelse i restauranten:

”Vi kan ikke se det på nøgletallet – det bliver svært for der er mange ting der afgør det. Kampagner, geografi, selskab, indretning og den samlede oplevelse. Men vi tror på at musikken er en af de ting der er med til at højne oplevelsen, ” fortæller Piet Klein.

 

Det at medarbejderne nu har noget mere varierende musik at lytte til, har været super godt for dem. De er meget glade for musikken i dag - Piet Klein
Husk at lytte til musikken – giver musikken den ønskede stemning?

Selv om Piet Klein har en fast plads på kontoret, mener han ikke at det er nok kun at tage stilling til musikken ud fra budgetter og tal på et ark. Derfor var musikken også en af de første opgaver han så på – og det var ikke kun fra hovedkontoret i Kolding, men ved selv at tage ud i restauranterne og lytte til den musik, som medarbejderne og gæsterne oplevede hver dag.

”Vi bliver nødt til at være kritiske over for maden og det skal vi også være over for musikken. Jeg gik ud og lyttede, og kunne hurtigt konstatere, at det ikke var godt nok til vores gæster, ” fortæller Piet Klein.

Herefter gik der ikke lang tid før baggrundsmusikken blev skiftet ud med nøje udvalgt musik og skræddersyede playlister, der tog højde for restaurantens gæster og medarbejdere. Det var Piets egen oplevelse af musikken og ikke mindst medarbejdernes ønske om at få noget andet musik, der gjorde at Restaurant Flammen skiftede til musik fra Kodas repertoire.

”Det at medarbejderne nu har noget mere varierende musik at lytte til, har været super godt for dem. De er meget glade for musikken i dag, ” fortæller Piet om oplevelsen med musikken efter de skiftede til Kodas repertoire.

 

Musikken skal passe til restaurantens selskaber

Hemmeligheden bag Restaurant Flammens musikstrategi er, at playlisterne er bygget ud fra de gæster, der besøger restauranten.

”Det er det vigtigste, at der bliver valgt det rigtige musik. Hvis man ikke spiller den rigtige musik, som passer til selskaberne i restauranten, har det negativ betydning,”  

”Det værste man kan gøre er kun at tage populær musik. Det skal være et miks af det genkendelige. Mandag til onsdag er det én slags musik, torsdag noget andet. Og i løbet af aftenen ændrer vi også på volumen. I slutningen af aftenen er det mere up-beat,” fortæller Piet om playlisterne.

Restaurant Flammen har defineret deres målgruppe og valgt musik ud fra hvem der er i restauranten. De ved hvornår på aftenen selskaberne skifter fra at være familier til at være grupper af festglade venner, der varmer op til at skulle videre i byen. Derfor skifter musikken også i løbet af aftenen.

Et godt råd fra Piet er, at man som restaurantejer er opmærksom på sin målgruppe og er bevidst om hvilken musik man spiller – er det noget de kan lide at lytte til og hvad gør det for medarbejderne.

 

Fakta om baggrundsmusik i restauranter
  • Når man vælger musik der passer til restaurantens brand og målgruppe har det også effekt på økonomien – en undersøgelse viser, at den rette musik kan øge salget med 9,1 %. Læs mere her.
  • En musiklicens hos Koda giver adgang til mere end 22 millioner værker, som kan bruges til at lave tilpassede playlister med velkendt musik.
  • Beregn din pris for brug af musik og start licensen, der giver frihed til at bruge alverdens musik her.
Få mere ud af musikken 

Kodas musikstrategi er en trin-for-trin guide til dig, der vil have endnu mere ud af musikken.

Hent den her. 

Få adgang til 38 millioner musiknumre

Med en musiklicens får I adgang til over 38 millioner musiknumre fra hele verden - så kan I spille præcis den musik, jeres gæster og medarbejdere kan lide. 

Musikstrategi

Få vores musikstrategi tilsendt direkte til din mail. Læs mere og tilmeld dig her.

Få 6 gode råd til musik i forretningen

Musik har stor betydning for kundens oplevelse. Vi har samlet 6 gode råd, som kan hjælpe dig til at tage stilling til musikken i din forretning. Få de gode råd her

Musik kan øge salget med 9,1%

Restauranter hvor baggrundsmusikken passer til brandet, tjener i gennemsnit 9,1% mere end restauranter, der spiller tilfældig musik. Læs mere om, hvordan musik kan øge din omsætning.