Musik styrer omsætningen i nattelivet

Musik er omdrejningspunktet for både stemningen og omsætningen på Kristian Prisfeldts syv barer og natklubber i Esbjerg, Tønder, Varde, Skive og Middelfart.

Vi har mødt Kristian Prisfeldt til en snak om, hvordan han bruger musik til at skabe den rette feststemning og samtidig øge omsætningen. ”Vi har helt styr på hvilken musik vi spiller på bestemte tidspunkter og på hvilken volumen. Vi bruger musikken til at styre hvornår gæsterne er på dansegulvet og hvornår de er i baren. Hvis musikken lokker gæsterne på dansegulvet hele aftenen, bliver der ikke skænket mange drikkevarer i baren og det er skidt for omsætningen. Derfor har vi en strategi for musikken, som skiftevis trækker folk i baren og på dansegulvet.” Fortæller Kristian Prisfeldts og fortsætter:

”Alt skal falde i hak i de syv til ni timer baren er åben. Vi går helt ned i detaljen med musikken, da den i høj grad er med til at styre omsætningen. I en periode lavede vores DJ grafer over, hvornår gæsterne var i baren og hvornår de var på dansegulvet og så målte vi på hvilken musik, der påvirkede gæsterne. Vi fandt frem til, at det virker at spille mainstrem musik i et lavere tempo, hvis vi vil have drengene i baren og at spille R’n B, når vi skal have pigerne på dansegulvet.”

Musik betaler sig
Kristian Prisfeldt er ikke i tvivl om hvor meget musik betyder for oplevelsen på hans barer og natklubber. Og selvom der er mange udgifter forbundet med at spille musik, betragter Kristian Prisfeldt musikken som god en investering: ”Det koster penge at tjene penge - og det er det samme med musik. Vi betaler DJ’ens løn og så betaler vi til Koda for at spille musikken. Men musik er en investering i egen succes og er direkte proportionel med succesen.” Fortæller Kristian Prisfeldt.

”Uden musik kunne vi lige så godt lukke dørene. Vi bruger musik til at styre den oplevelse, som vores gæster får på vores barer og natklubber. Musik har en utrolig evne til at påvirke os og ændre vores sindstilstand. Hører vi fx en god sang i radioen bliver vi glade og på samme måde kan man gå i byen i et bestemt humør, men det kan hurtigt skifte på grund af musikken. Derfor sørger vi for at spille musik som gør folk glade og som giver dem lyst til at købe mere i baren.” fortæller Kristian Prisfeldt som bruger sine mange års erfaringer fra nattelivet til at lægge den rette musikstrategi. Det tager tid og koster penge, men det betaler sig - musikken skaber værdi for både gæster og barens bundlinje.

Fakta

  • Kristian Prisfeldt ejer syv barer og natklubber: Havana Bar, Den Kække Gris, Pioner Bar og Den Rustikke – bar & natklub, fordelt i Esbjerg, Tønder, Varde, Skive og Middelfart.
  • Med 15 års erfaring i branchen har Kristian Prisfeldt en musikstrategi for alle sine barer og har et hold med 25 DJ’s, som sørger for, at gæsterne får en festlig aften i byen.

Gode råd

  • Brug musik til at skabe god stemning og styre omsætningen. Overvej hvilken musik der får dine gæster på dansegulvet og i baren.
  • Spar ikke på musik og DJ’s. Find nogle DJ’s med god erfaring og sørg for at holde dem motiverede. Deres motivation har stor betydning for stemningen.

Få adgang til 38 millioner musiknumre

Med en musiklicens får I adgang til over 38 millioner musiknumre fra hele verden - så kan I spille præcis den musik, jeres gæster og medarbejdere kan lide. 

Musikstrategi

Få vores musikstrategi tilsendt direkte til din mail. Læs mere og tilmeld dig her.

Få 6 gode råd til musik i forretningen

Musik har stor betydning for kundens oplevelse. Vi har samlet 6 gode råd, som kan hjælpe dig til at tage stilling til musikken i din forretning. Få de gode råd her

Musik kan øge salget med 9,1%

Restauranter hvor baggrundsmusikken passer til brandet, tjener i gennemsnit 9,1% mere end restauranter, der spiller tilfældig musik. Læs mere om, hvordan musik kan øge din omsætning.