Få de 4 bedste tips til at bruge musik fra DFDS

Hos DFDS bruger de både baggrunds- og livemusik. De har en bred kundegruppe og det kræver en sikker musikstrategi. Få deres fire bedste råd til musikbrug her.

1. Brug rolig musik til at sænke gæsternes stressniveau

Når gæsterne skal boarde de store skibe, kan det være en meget stressende situation. I de timer bruger DFDS musikken særligt aktivt. Line Nors Frandsen fra DFDS fortæller hvordan:

”Der er mange indtryk i boardingsituationen, mange lyde og rigtig mange mennesker. Samtidig er der en masse ting at finde ud af - hvor går man hen, hvordan finder man sin kahyt og så videre. Det kan være enormt stressende, så her vil vi gerne at bringe tempoet og energien nedad. Derfor spiller vi musik, som gør at gæsterne får skuldrene ned. Det er rolig musik, som sænker stressniveauet og som hjælper til at skabe en behagelig boardingoplevelse. Samtidig er det musik, som signalerer, at vi er på vej ud på en rejse til søs og sætter stemningen for vores gæster” forklarer Line.

 

2. Brug baggrundsmusik til at øge købelysten

I skibets shop bruger DFDS baggrundsmusik, som øger gæsternes købelyst. ”Vi har defineret musikken sammen med et lydbureau, der har forsket i, hvilken musik man skal spille for at øge salget. I shoppen skal det være mere progressiv musik, som driver gæsterne igennem og stimulerer købelysten” forklarer Line.

Når man udvælger musikken er det også vigtigt at tænke på rummets indretning: ”Der er mange gæster i shoppen, samtidig med at der er lavt til loftet og mange varer, så der er meget at forholde sig til. Derfor må musikken ikke være for intens – man har brug for et vist tempo, som hjælper folk igennem, uden at de føler sig pressede ”.

 

3. Vælg forskellig musik til de forskellige områder

DFDS har mange forskellige gæster og det gør det udfordrende at vælge musik. Det er svært at ramme alle gæsters smag, så musikken er nødt til at være enormt alsidig.

”Vores musikleverandør vælger musik, som passer til de forskellige gæster og områder på skibet. Musikken stimulerer sanserne på forskellige måder og understøtter de stemninger, som gæsterne oplever på skibet”. Line tilføjer, at musiklisterne opdateres hver eneste uge for at skabe flow og for at få den nyeste musik med. Men også for at medarbejdernes ikke bliver trætte af at høre det samme musik.

 

4. Brug livemusik med bredt repertoire til blandet publikum

DFDS bruger også livemusik, når de hver aften har koncerter på programmet. Koncerterne er samlingspunkt for et meget blandet publikum – familier, ældre ægtepar, forretningsrejsende og internationale gæster. Der kan fx være en gruppe konferencegæster, som gerne vil høre noget moderne musik, men samtidig kan der sidde en gruppe seniorer, som vil høre noget ældre musik. ”Det gælder om at finde et band, som er enormt alsidigt og kan fornemme stemningen i rummet og hive den rigtige musik frem” fortæller Line.

Hver uge bliver bandet briefet på, hvilke gæster er der ombord: ”Vi har rapporter, der fortæller, hvem vi har booket ind og det fortæller vi bandet, så de er forberedte på, hvilke segmenter de spiller for. Dermed ved de, om de måske skal øve nogle flere gamle numre, hvis der kommer mange ældre gæster næste uge. ” Forklarer Line.

Få adgang til 38 millioner musiknumre

Med en musiklicens får I adgang til over 38 millioner musiknumre fra hele verden - så kan I spille præcis den musik, jeres gæster og medarbejdere kan lide.