Koncert og event

For dig der har afholdt et arrangement med livemusik eller indspillet musik. Det kan være en livekoncert, en festival, en event, DJ-koncert eller lignende.

Indtast dine oplysninger herunder, herefter beregnes prisen for din musiklicens.

Har du afholdt koncert/event på din restaurant eller bar? Kontakt kundeservice på [email protected]

Har du afholdt firmafest kan du indberette her.

1 Beregn pris
Beregn pris
1 / 4
2 Oplysninger
Oplysninger
2 / 4
3 Check ud
Checkout
3 / 4
*
*
*

Se prisliste og vilkår for Koncert og event

Livemusik

Priserne for livemusik dækker enhver form for event, koncert, festival, dansearrangement o.l. med levende musik. Priserne inkluderer også indspillet musik ved opvarmning, pausemusik, baggrundsmusik og lignende.

Priser for livemusik

 
Entréindtægter i DKK ekskl. moms  Procent af entréindtægten pr. arrangement *
Op til 732.217,03 kr. 5,25%;5,00 %;0,25 %
Andel af indtægter over 732.217,03 kr. 2,42%; 2,30 %;0,12 %

 

Minimumsbetaling for livemusik  
Antal tilhørere Pris
Op til 150 tilhørere kr. 576,64;549,18;27,46 pr. arrangement/dag
Over 150 tilhørere kr. 3,84;3,66;0,18 pr. tilhører pr. arrangement/dag

*Entréindtægten udgør det samlede beløb publikum har indbetalt. Moms kan fratrækkes, hvis entréindtægten er momspligtig. Yderligere udgifter fx honorarer til musikere, kontrollører, provision, lokaleleje mv. må ikke fratrækkes. 

Hvis der i entréindtægten er indeholdt betaling for mad, drikkevarer, overnatning o.l. kan beløbet hertil fratrækkes. Dog max. 80 pct. af entréindtægten.

Ved arrangementer uden entreindtægt betales minimumsprisen pr. arrangement/dag.

Priserne indeholder betaling til både Koda og Gramex. Klik på prisen for at se fordelingen.
Priserne er gældende for 1. januar 2024.

DJ og playback

Priserne dækker arrangementer hvor der benyttes DJ eller play-back og hvor musikken har en central placering. Fx DJ-koncerter, diskoteksarrangementer, solistoptræden, opvisninger, samt underholdnings- og dansemusik.

Priser for DJ og playback  
Entréindtægter i DKK ekskl. moms Procent af entréindtægt pr. arrangement *
Op til kr. 732.217,03 8,75 %; 5,00 %;3,75 %
Andel af indtægter over kr. 732.217,03 4,03 %; 2,30 %; 1,73 %

 

Minimumsbetaling for DJ og playback  
Antal tilhørere Pris
Op til 150 tilhørere kr. 961,07;549,18;411,89 pr. arrangement/dag
Over 150 tilhørere kr. 6,40;3,66;2,74 pr. tilhører pr. arrangement/dag

*Entréindtægten udgør det samlede beløb publikum har indbetalt. Moms kan fratrækkes, hvis entréindtægten er momspligtig. Yderligere udgifter fx honorarer til musikere, kontrollører, provision, lokaleleje mv. må ikke fratrækkes. 

Hvis der i entréindtægten er indeholdt betaling for mad, drikkevarer, overnatning o.l. kan beløbet hertil fratrækkes. Dog max. 80 pct. af entréindtægten.

Ved arrangementer uden entreindtægt betales minimumsprisen pr. arrangement/dag.

Priserne indeholder betaling til både Koda og Gramex. Klik på prisen for at se fordelingen.
Priserne er gældende for 1. januar 2024.

Kontakt kundeservice

E-mail: [email protected]
Telefon: 33 30 63 80 
Vi er klar til at hjælpe dig mandag til torsdag kl. 9.00 - 16.00 og fredag kl. 9.00 - 15.00.

GENERELLE VILKÅR

Koda giver herved tilladelse til, at den beskyttede musik, som Koda og Gramex repræsenterer, spilles offentligt forudsat, at der betales vederlag efter de gældende tariffer, og nedenstående vilkår efterkommes.


1. INDEHAVEREN AF TILLADELSEN

Tilladelsen gælder kun for den anførte ansvarlige arrangør. Tilladelsen kan ikke overdrages.


2. TILLADELSEN OMFATTER

  • Enhver form for koncert/event, festival, dansearrangement o.l. med levende og/eller indspillet musik.


3. PRISER OG INDBERETNING

Der betales efter de til enhver tid gældende priser for den konkrete musikbrug. Se priserne her.

Arrangøren er forpligtet til senest 10 dage efter, at et musikarrangement er afholdt, at indsende de fornødne oplysninger til Koda til brug for fakturering af vederlag. Indberet arrangementer her.

Hvis ikke Koda har modtaget de fornødne oplysninger senest 10 dage efter at et musikarrangement er afholdt, vil Koda være berettiget til yderligere at opkræve et tillæg på 50 pct. af de gældende priser.


4. BETALINGSBETINGELSER

Betalingen forfalder den dag, arrangementet afholdes. Betalingsfristen fremgår af fakturaen. Ved for sen betaling beregnes rente fra forfaldsdato i overensstemmelse med rentelovens bestemmelser. Desuden opkræves et gebyr.


5. TILLADELSENS OMFANG

Koda og Gramex friholder indehaveren af tilladelsen for ethvert krav, der måtte opstå fra tredjepart for offentlig anvendelse af hans værker, hvis repertoiret forvaltes af Koda og Gramex, og omfattet af nærværende tilladelse.

Koda kan dog på vedkommende rettighedshavers vegne nedlægge forbud mod anvendelse af enkelte konkrete musikværker. Sådanne forbud skal for at have gyldighed være meddelt skriftligt til indehaveren.

Tilladelsen omfatter ikke andre former for musikanvendelse end, hvad der er oplyst jf. pkt. 2 herunder – men ikke begrænset til:

  • Arrangementer, der afholdes af andre end indehaveren/arrangøren selv som ansvarlig arrangør
  • Musikdramatiske værker (opera, operette, balletter, musical ol.) når de opføres som sådanne, idet KODA ikke oppebærer rettigheder hertil.
  • Teaterkoncerter, show, kabaret, stand-up
  • Indspilning eller kopiering af de fremførte værker på lyd- eller videobånd, film eller på anden måde, eller til at udsende dem i radio, fjernsyn, via internet eller på anden måde
  • Musik på hjemmesider

I disse eller andre tilfælde, der ikke er omfattet af nærværende vilkår og priser, skal betaling ske efter særskilt aftale eller efter den for området gældende tarif.


6. ØVRIGE VILKÅR

Hvis der i entréindtægten er indeholdt betaling for mad, drikkevarer, overnatning o.l. kan det dokumenterede beløb hertil fratrækkes dog max. 80 pct. af entréindtægten.

For arrangementer med musik mv. afholdt på et spillested/venue, hvor en ekstern partner er den ansvarlige arrangør, er spillestedet/venue ansvarlig for at sende oplysninger om navn og adresse på den ansvarlige arrangør til Koda en gang månedligt.

Koda forbeholder sig ret til at foretage en skønsmæssig beregning, hvis Koda ikke inden for den angivne tidsfrist har modtaget de fornødne/korrekte oplysninger om musikanvendelsen. Dette skøn er gældende, med mindre indehaveren/arrangøren kan godtgøre, at skønnet er åbenbart forkert.

Koda kan stille krav om indberetning af opført musikrepertoire.

Fordelingen mellem de enkelte ophavspersoner er privatfortrolige oplysninger mellem Koda og den enkelte rettighedshaver.

Koda har ret til mod betaling herfor at få stillet to billetter til rådighed til de arrangementer, som er omfattet af tilladelsen.

Tilsvarende gælder for Gramex’ repertoire.

 

Handelsbetingelser

1. Indberetning

Når du indberetter din brug af musik via Kodas selvbetjening, kan du vælge mellem fire forskellige betalingsformer:

- Online betaling med kreditkort

- Få din faktura tilsendt på e-mail

- Få din faktura tilsendt med posten (det koster 49,00 DKK pr. faktura)

- Betaling via EAN 


2. Priser

Alle priser i Kodas selvbetjening er angivet i DKK ekskl. moms. Der er ikke moms på det beløb du betaler til Koda, da forfatter- og komponistvirksomhed ikke er momspligtig. Alle priser i Kodas selvbetjening indexreguleres årligt.  Der tages forbehold for pris- og korrekturfejl samt prisændringer.  


3. Online betaling

Du kan betale online med Dankort, Visa, Mastercard, Maestro, Visa Electron, JCB og American Express. Firmakort udstedt inden for eller uden for EU / EØS samt private betalingskort udstedt uden for EU / EØS bliver pålagt et gebyr, hvilket vil fremgår af din kvittering. Gebyrsatsen vil afhænge af typen af betalingskort og hvor det er udstedt.  

Onlinebetalingen foregår via en sikker forbindelse til Kodas betalingssystem. De indtastede oplysninger sendes krypteret via en SSL-kryptering (Secure Socket Layer) og kan ikke læses af andre. Koda har ikke adgang til dine kortoplysninger. 

Udover de nævnte betalingskort, kan du også tilmelde din betaling til PBS, så beløbet automatisk bliver trukket fra din konto. Du kan altid se og downloade din faktura under "Min Side", når du er logget ind på Kodas Selvbetjening.

Dankort      MasterCard     Visa/Visa Electron   

Maestro       American Express      JCB                                        


4. Fortrydelses-/returret

Koda lægger vægt på tilfredse kunder. Det betyder, at hvis du har fået en musiklicens hos Koda har du 14 dages fortrydelsesret. Fortrydelsesfristen udløber 14 dage efter den dag, hvor du indgår licensen, eller den dag du modtager din faktura.

For at udøve fortrydelsesretten skal du meddele Koda, din beslutning om at fortryde licensen i en utvetydig erklæring (e-mail til Koda Kundeservice [email protected]).

Fortrydelsesretten gælder musiklicenser indgået for fremtidigt musikbrug, for musikbrug som allerede har været brugt/afholdt gælder ingen fortrydelsesret.


5. Forbehold og ansvarsfraskrivelse

Koda tager forbehold for eventuelle afgiftsændringer, pris- og korrekturfejl, systemfejl samt tekniske fejl.


6. Vilkår ved login på Koda selvbetjeningsløsning

Ved oprettelse af et login til Kodas selvbetjening vælger du et brugernavn, som er din e-mail, og et password. Dit password er personligt og må ikke videregives til tredjepart. Du bærer ansvaret for andres misbrug af disse oplysninger. 

Koda har ikke ansvar for og påtager sig ikke at kontrollere, hvilke informationer, der stilles til rådighed via dit login. Dette omfatter blandt andet informationer fra andre hjemmesider end Koda.dk, mail, links, nyhedsgrupper eller chatgrupper.

Når du downloader materiale fra internettet eller åbner programmer modtaget via mail, løber du en risiko for at inficere din hardware og software med virus. Koda har ikke indflydelse på disse forhold og kan ikke drages til ansvar herfor.

Koda er berettiget til at foretage nødvendige ændringer af login-funktionen blandt andet for at sikre en tilfredsstillende drift heraf eller for at imødekomme myndighedskrav.

Koda er ikke forpligtet til at genskabe data, som er slettet på grund af manglende brug af dit login. Koda er desuden ikke erstatningsansvarlig for tab, der er opstået som følge af tab af data på din brugerprofil.


7. Sikkerhed

Kodas betalingssystem er PCI certificeret, hvilket betyder at systemet er underlagt en lang række sikkerhedskrav. På betalingssiden benyttes sikkerforbindelse (https), som betyder at dine personlige oplysninger bliver krypteret og dermed ikke kan opfanges af andre.


8. Tvister

Musikanvendelse gennem Koda er underlagt dansk ret, hvorfor tvister afgøres ved de danske domstole


9. Ophavsret

Indholdet på dette website er ophavsretbeskyttet og tilhører Koda  (CVR. nr. 64086928). Informationerne på websitet, inklusive tekst, billeder og lyd, må ikke anvendes, hverken i privat eller kommercielt anliggende. Det må heller ikke reproduceres, ændres, kopieres eller gemmes i nogen form.

Kontakt kundeservice

E-mail: [email protected]
Telefon: 33 30 63 80 
Vi er klar til at hjælpe dig mandag til torsdag kl. 9.00 - 16.00 og fredag kl. 9.00 - 15.00.

Har du spørgsmål?

Du kan finde svar på de mest almindelige spørgsmål her. Læs mere.

Velgørenhedsarrangementer

Koda vil gerne støtte op om velgørenhedsarrangementer og fritager derfor arrangementer som opfylder betingelserne for fritagelse. Læs mere om fritagelse for velgørenhedsarrangementer. 

Brug for hjælp?

Vi er klar til at hjælpe dig mandag til torsdag kl. 9.00 - 16.00 og fredag kl. 9.00 - 15.00.

Tlf: 33 30 63 80

E-mail: [email protected]