Skole og uddannelse

Musikaftalen dækker brug af musik på folkeskoler og gymnasier, som fx koncerter, filmforevisninger og baggrundsmusik i klasseværelser. Hvis du bruger musik på andre uddannelsesinstitutioner, bedes du venligst kontakte kundeservice.

Indgå musikaftale

Skriv en mail til kunde@koda.dk og indgå din musikaftale. I mailen bedes du oplyse, hvordan du bruger musik, fx baggrundsmusik, koncerter eller filmforevisninger. Vi hjælper dig med at sammensætte en musikaftale, som passer, til den måde du bruger musik.

Musik på folkeskoler og specialskoler  
Beskrivelse Årlig pris pr. elev
Baggrundsmusik på gangarealer, klasselokaler, kantiner m.v. kr. 11,04;6,31;4,73
Koncerter, kun levende musik kr. 6,31
Fester, diskotek m.v. (inklusiv levende musik) kr. 11,04;6,31;4,73
Filmforevisninger (eksklusiv Det Danske Filminstitut*) kr. 3,55

 

Musik gymnasier og HF  
Beskrivelse Årlig pris pr. elev
a. Baggrundsmusik på gangarealer, klasselokaler, kantiner m.v. kr. 10,41;6,31;4,10
b. Fester med diskotek og/eller levende musik, koncerter, elevkoncerter m.v. kr. 16,90;10,24;6,66
c. Filmforevisninger (eksklusiv Det Danske Filminstitut*) kr. 3,55
Pakkepris (indeholder musik under a, b og c) kr. 23,89

* Visning af film fra Det Danske Filminstitut skal ikke afregnes med Koda, da disse film er omfattet af en aftale mellem Koda og Det Danske Filminstitut.

Priserne indeholder betaling til både Koda og Gramex. Klik på priserne for at se fordelingen.

Priserne er gældende for 2018.

Vilkår for Skole og uddannelse

GENERELLE VILKÅR

Primærkommunale skoler inkl. specialskoler m.v. har på følgende vilkår tilladelse til offentligt at anvende musik, som er beskyttet i henhold til lovgivningen, og som forvaltes gennem Koda og Gramex.


1. TILLADELSEN OMFATTER

Primærkommunale skoler inkl. specialskoler, som er omfattet af folkeskoleloven.


2. PRISER

Der betales vederlag efter de priser, som er gældende for ovennævnte skoler, og som således er knyttet til denne tilladelse. Beløbene er fastsat på basis af nettoprisindekset. Vederlaget betales pr. kalenderår forud for et år ad gangen og er forfaldent til betaling den 1. april med sidste rettidige indbetalingsdato den 15. april. Ved for sen betaling er Koda berettiget til fra forfaldsdato at beregne rente i overensstemmelse med rentelovens regler (p.t. den officielle udlånsrente med tillæg af 7%). Desuden opkræves et rykkergebyr. Hvis skolen ikke ønsker at anvende de priser for enkeltstående arrangementer og filmforevisninger, som er knyttet til denne tilladelse, gælder Kodas og Gramex' almindelige priser og vilkår. Samtidig påhviler det den enkelte ansvarlige arrangør at indhente Kodas  tilladelse i hvert enkelt tilfælde.


3. TILLADELSEN OMFATTER IKKE

Musikdramatiske værker (operaer, operetter, musicals, baletter o.lign.).
Arrangementer arrangeret af eller i samarbejde med tredjemand (foreninger, institutioner m.v.).
Arrangementer arrangeret af eller i samarbejde med andre skoler, som ikke har indgået aftale om nærværende priser og vilkår.
I ovennævnte tilfælde er Koda berettiget til i hvert enkelt tilfælde at undersøge, om det enkelte arrangement er vederlagspligtigt.


4. FILM FRA STATENS FILMCENTRAL

For film fra Statens Film Central (SFC) gælder, at musik i forbindelse med forevisning af SFC-film er omfattet af aftale mellem SFC og Koda.


5. ÆNDRINGER

Ved ændringer i omstående musikforhold skal skolen meddele dette til Koda senest otte dage efter ændringen. Herefter foretages eventuel regulering af skolens betaling.


6. RAPPORTERING

Den enkelte skole drager omsorg for, at Koda senest 15 dage efter afhold-else af et enkelt-stående arrangement med levende musik i videst muligt omfang modtager indberetning om det anvendte repertoire.


7. ØVRIGE VILKÅR

Koda og Gramex friholder skolen for ethvert krav, der måtte opstå fra tredjemand for offentlig anvendelse af hans værk, for så vidt dette tilhører Kodas eller Gramex' repertoire, og såfremt udførelsen omfattes af nærværende tilladelse.

Fordelingen af de indkomne vederlag er skolen uvedkommende.


8. MISLIGHOLDELSE

Udebliver betalingen af vederlaget, eller misligholdes denne aftale på anden måde, bortfalder tilladelsen til at fremføre Kodas repertoire. Skolen er herefter uberettiget til at fortsætte musikfremførelsen.

Ligeledes vil det være forbudt at fremføre Gramex-repertoire uden betaling.

 

Handelsbetingelser

1. Indberetning

Når du indberetter din brug af musik via Kodas selvbetjening, kan du vælge mellem fire forskellige betalingsformer:

- Online betaling med kreditkort

- Få din faktura tilsendt på email

- Få din faktura tilsendt med posten (det koster 39,00 DKK pr. faktura)

- Betaling via EAN 


2. Priser

Alle priser i Kodas selvbetjening er angivet i DKK ekskl. moms. Der er ikke moms på det beløb du betaler til Koda, da forfatter- og komponistvirksomhed ikke er momspligtig. Alle priser i Kodas selvbetjening indexreguleres årligt.  Der tages forbehold for pris- og korrekturfejl samt prisændringer.  


3. Online betaling

Du kan betale online med Dankort, Visa, Mastercard, Maestro, Visa Electron, JCB og American Express. Eventuelle gebyrer betales af kortindehaveren. Onlinebetalingen foregår via en sikker forbindelse til Kodas betalingssystem. De indtastede oplysninger sendes krypteret via en SSL-kryptering (Secure Socket Layer) og kan ikke læses af andre. Koda har ikke adgang til dine kortoplysninger. 

Udover de nævnte betalingskort, kan du også tilmelde din betaling til PBS, så beløbet automatisk bliver trukket fra din konto. Du kan altid se og downloade din faktura under "Min side", når du er logget ind på Kodas Selvbetjening.

Dankort      MasterCard     Visa/Visa Electon   

Maestro       American Express      JCB                                        


4. Fortrydelses-/returret

Koda lægger vægt på tilfredse kunder. Det betyder, at hvis du har indgået en musikaftale med Koda har du 14 dages fortrydelsesret. Fortrydelsesfristen udløber 14 dage efter den dag, hvor du indgår aftalen, eller den dag du modtager din faktura.

For at udøve fortrydelsesretten skal du meddele Koda, din beslutning om at fortryde aftalen i en utvetydig erklæring (e-mail til Koda Kundeservice kunde@koda.dk).

Fortrydelses retten gælder musikaftaler indgået for fremtidigt musikbrug, for musikbrug som allerede har været brugt/afholdt gælder ingen fortrydelsesret.


5. Forbehold og ansvarsfraskrivelse

Koda tager forbehold for eventuelle afgiftsændringer, pris- og korrekturfejl, systemfejl samt tekniske fejl.


6. Vilkår ved login på Koda selvbetjeningsløsning

Ved oprettelse af et login til Kodas selvbetjening vælger du et brugernavn, som er din email, og et password. Dit password er personligt og må ikke videregives til tredjemand. Du bærer ansvaret for andres misbrug af disse oplysninger. 

Koda har ikke ansvar for og påtager sig ikke at kontrollere, hvilke informationer, der stilles til rådighed via dit login. Dette omfatter blandt andet informationer fra andre hjemmesider end Koda.dk, mail, links, nyhedsgrupper eller chatgrupper.

Når du downloader materiale fra internettet eller åbner programmer modtaget via mail, løber du en risiko for at inficere din hardware og software med virus. Koda har ikke indflydelse på disse forhold og kan ikke drages til ansvar herfor.

Koda er berettiget til at foretage nødvendige ændringer af login-funktionen blandt andet for at sikre en tilfredsstillende drift heraf eller for at imødekomme myndighedskrav.

Koda er ikke forpligtet til at genskabe data, som er slettet på grund af manglende brug af dit login. Koda er desuden ikke erstatningsansvarlig for tab, der er opstået som følge af tab af data på din brugerprofil.


7. Sikkerhed

Kodas betalingssystem er PCI certificeret, hvilket betyder at systemet er underlagt en lang række sikkerhedskrav. På betalingssiden benyttes sikkerforbindelse (https), som betyder at dine personlige oplysninger bliver krypteret og dermed ikke kan opfanges af andre.


8. Tvister

Musikanvendelse gennem Koda er underlagt dansk ret, hvorfor tvister afgøres ved de danske domstole


9. Ophavsret

Indholdet på dette website er ophavsretbeskyttet og tilhører Koda  (CVR. nr. 64086928). Informationerne på websitet, inklusive tekst, billeder og lyd, må ikke anvendes, hverken i privat eller kommercielt anliggende. Det må heller ikke reproduceres, ændres, kopieres eller gemmes i nogen form.

Kontakt kundeservice

Email: kunde@koda.dk
Telefon: 33 30 64 94 
Åbent hverdage mellem kl. 9.00 og 16.00

Brug for hjælp?

Vi er klar til at svare på dine spørgsmål alle hverdage mellem kl. 9.00 og 16.00.

Tlf: 33 30 64 94

Email: kunde@koda.dk

Per V forklarer, hvorfor det er rimeligt at betale for musik

Per V forklarer musikkens værdi

Musik har en værdi for dem, der skaber musikken, men musik har også en stor værdi for dem der bruger den.

læs mere