Min Side
for musikbrugere
Mit Koda
for musikskabere og forlag
Vi giver dig mulighed for at bruge musik på din musikblog. Du skal blot gøre følgende:
1. Send en mail til [email protected] med dit navn og et link til din hjemmeside.
2. Sæt dig grundigt ind i vores regler for brug (se nedenfor). Herefter kan du gå i gang.
BrugDu er næsten frit stillet med hensyn til, hvordan du vil bruge vores musikrepertoire. Det kan f.eks. være streaming eller download af musiknumre eller musikvideoer. GratisVi anerkender musikbloggernes bidrag til vækstlaget i dansk musik, og derfor har vi gjort det gratis for musikbloggere at bruge vores musikrepertoire, forudsat at du overholder følgende tre grundregler:
Du skal skrive om musik, og brug af musik skal udgøre et supplement hertil. Din musikblog er ikke kommerciel. Det indebærer, at din blog ikke må generere indtægter, f.eks. fra bannerannoncer, og at du ikke må bruge din blog til at promovere kommercielle aktiviteter, hvori du eller dine evt. samarbejdspartnere har økonomiske interesser, som f.eks. events, DJ-jobs, live arrangementer osv.Du skal indhente samtykke til gratis brug af musik på din blog fra de komponister/sangskrivere, der har skrevet den pågældende musik. Et samtykke kan til enhver tid trækkes tilbage af komponisten/sangskriveren. Samtykke skal dokumenteres på forlangende fra Koda/NCB. Du behøver ikke indhente samtykke for musik, som rettighedshaverne i forvejen har uploaded på SoundCloud eller YouTube.
Hvis du ikke overholder reglerne ovenfor, skal du betale for brug af musikken. Du kan kontakte os for nærmere oplysninger om priser og vilkår. Er du i øvrigt tvivl om, hvem der er komponist og/eller sangskriver til et musiknummer, kan du ligeledes kontakte os. Husk, at der kan være andre rettighedshavere (artister og pladeselskaber), som du også skal spørge om lov til gratis brug. Generelle vilkårVores øvrige generelle vilkår fra vores standardlicens om musik på internettet gælder også for musikblogs. Du kan læse vilkårene her.Du kan altid henvende dig til Koda pr. mail: [email protected] eller pr. telefon: 33 30 63 90 ved spørgsmål om brug af musik på din musikblog.
Tilbage til øvrige online priser