Klistermærket "Nyd musikken" er kommet i godt selskab på Spillestedet Stengade

Spillestedet Stengade deler budskabet "Nyd musikken"

Spillestedet Stengade på Nørrebro i København har sat det nye klistermærke "Nyd musikken" op backstage, i koncertsalen og over pissoiret.

 

Når man besøger det københavnske spillested Stengade ser man vægge og døre der er dekoreret med forskellige klistermærker, plakater og tags med stærke associationer til musikkens undergrundsmiljø. Klistermærket "Nyd musikken" fra Koda og Gramex er også sat op og det er synligt både for publikum og musikere.

"Jeg er ret glad for teksten 'Nyd musikken', som er et positivt og universielt budskab, vi som spillested kan bruge mange steder i huset".

Det fortæller Jim Q. Holm, der har været spillestedsleder på Stengade i tre år, men har tidligere arbejdet som manager og booker, blandt andet for navne som Mew, Jacob Bellens, Murder og Speaker Bite Me. 

"Når klistermærket hænger i salen blandt publikum, tænker man måske, at det er noget med at holde kæft under koncerten og bare nyde musikken. Og det budskab er jo svært ar have noget i mod," siger Jim Q. Holm.

I backstage lokalet har de sat klistermærket på køleskabet med kolde øl og på tavlen med praktisk information til musikerne. Her kan musikerne se hvornår der er lydprøve, hvornår dørene åbner og hvornår der er mad. Samme sted kan de nu se, at Stengade har en musiklicens og betaler til musikkens skabere via Koda og Gramex.

 

Når klistermærket hænger i salen blandt publikum, tænker man måske, at det er noget med at holde kæft under koncerten og bare nyde musikken - Jim Q. Holm

 

En aktiv del af musikkens økosystem

At Spillestedet Stengade bakker op om bæredygtig brug af musik, er helt oplagt, fortæller Jim Q. Holm:

"Et sted som os lever af musikken, med musikken og midt i musikken"

Betalingen til Koda og Gramex går videre til de mange komponister og sangskrivere samt dem, der har indspillet og udgivet musikken. På den måde er Stengade også med til at sikre, at der foremover skabes ny musik. Musik, som Stengade kan spille i morgen - live fra scene og i højtalerne før og efter koncerten, i baren, garderoben og på toiletterne. 

Netop ny musik fra vækstlaget er fokus for Stengade, som udover Jim Q. Holm og en anden ansat er drevet af et stærkt hold frivillige.  

"Lige nu har vi meget metal og tung rock på plakaten, men vi breder os meget ud og spiller stort set alle genrer, bortset fra world og jazz, som nogle andre spillesteder tager sig kærligt af," fortæller spillestedslederen.

Stengade booker også etablerede navne, der vender tilbage af ren kærlighed til huset og ellers normal sælger mange flere billetter end de lidt over 200 publikummer, der er plads til i Stengades store sal. 

 

Fakta om spillestedet Stengade

  • Stengade har tidligere heddet Stengade 30, trods adressen er Stengade 18. Under saneringen af Nørrebro skiftede stedet matrikel nummer fra 30 til 18.
  • Spillestedet ligger i en af de første betonbygninger i København opført i 1939 og der har været spillested siden 1972.
  • Læs mere om Spillestedet Stengade og se deres program her.

 

Har du fået dit klistermærke?

Bruger du ligesom Spillestedet Stengade musik offentligt og har en musiklicens hos Koda og Gramex? Vis at du bidrager til musikken, og bestil det nye klistermærke til dit spillested i dag. 

 

  

Få adgang til 22 millioner værker

Med en musiklicens får I adgang til 22 millioner værker fra hele verden - så kan I spille præcis den musik, jeres gæster og medarbejdere kan lide. 

Musikstrategi

Få vores musikstrategi tilsendt direkte til din mail. Læs mere og tilmeld dig her.

Få 6 gode råd til musik i forretningen

Musik har stor betydning for kundens oplevelse. Vi har samlet 6 gode råd, som kan hjælpe dig til at tage stilling til musikken i din forretning. Få de gode råd her

Musik kan øge salget med 9,1%

Restauranter hvor baggrundsmusikken passer til brandet, tjener i gennemsnit 9,1% mere end restauranter, der spiller tilfældig musik. Læs mere om, hvordan musik kan øge din omsætning.