Få kunderne til at blive hængende
Den rigtige musik er afgørende
Den danske hjerneforsker og musiker Peter Vuust har de seneste år forsket i hvordan musik påvirker vores hjerner. Han er netop udkommet med bogen ”Musik på hjernen” hvor han undersøger, hvad der sker i vores hjerner, når vi lytter til musik. I bogen beskriver han musik, som den stærkeste og hurtigste måde at påvirke vores følelser på. Det betyder at musik kan bruges aktivt, når vi gerne vil påvirke andre mennesker positivt, som for eksempel kunderne i en forretning eller restaurant.
Ifølge Peter Vuust er det ikke ligegyldigt, hvilken musik vi lytter til, når vi er ude at shoppe eller på restaurant. Forskningen viser nemlig at genkendelig musik – altså musik vi har hørt ofte - har en større effekt på vores humør end musik, som vi ikke kender. Når vi hører musik, som vi godt kan lide, og som vi har hørt før, bliver vi som regel i godt humør. Og det kan påvirke vores handlinger – som for eksempel at vi foretager et impulskøb i en forretning eller bestiller en ekstra drink i baren.
Musik som ikke er genkendelig, fx muzak er uinteressant for vores hjerner – vores hjerner lukker musikken ude og den påvirker os ikke i en positiv forstand, den opfatter det som støj. Derfor kan det være en god ide at spille musik, som mange mennesker kender, fx musik vi hører i radioen.
Muzak drev kunder og medarbejdere til vanvid
I Autohuset Glostrup forsøgte de i en periode at skifte den genkendelige musik ud med muzak. Det blev dog ingen succes. Thomas W. Larsen fra Autohuset Glostrup fortæller at ”det drev medarbejderne til vanvid og gjorde dem irritable at lytte til muzak hele dagen. Det er ikke den musik, som vi kender fra radioen. Selvom der er forskellige genrer inden for muzak, bliver det for ensformigt, uigenkendeligt og alt for meget af det samme”.
I Autohuset Glostrup er de blevet meget bevidste om, hvordan musik påvirker kunderne: ”Det er næsten ligegyldigt, hvor vi er, så gør musikken noget ved os. Den kan gøre os glade, triste, sure og lykkelige, uanset hvor vi er. Vi vælger at bruge musik for at holde på kunderne, og vi vælger den musik, som passer til vores kunder, og som de ansatte kan lide.
Tre gode råd til at spille musik
- Find ud af hvem dine typiske kunder er. Kan de lide at høre fx jazz, metal eller pop? Hvad skal du spille for at tiltrække din type kunder.
- Hvilken alder har dine kunder? Find ud af om dine kunder har en bestemt aldersgruppe. Hvilken musik passer til gennemsnitsalderen?
- Juster musikken efter tidspunktet på dagen. Fx rolig musik om morgenen og højere tempo om aftenen. Har dine kunder brug for at stresse af eller komme op i gear?
Få mere ud af musikken
Lav din egen musikstrategi gennem 5 trin og få fuldt udbytte af din investering i musikken.