Turist- og rutebus

Musikaftalen er for dig, der bruger musik eller video i turist- og rutebusser. Når du indgår musikaftalen, dækker den indeværende år og overgår herefter til et årligt abonnement.

Indgå musikaftal

Skriv en til kunde@koda.dk for at starte din musikaftale for brug af musik og video i turist- og rutebusser. I mailen bedes du oplyse virksomhedens navn, CVR-nr., kontaktoplysninger og antal pladser i bussen.

Priser for musik og video i busser 

Musik og video i turist- og rutebusser    
Antal pladser i bussen Pris for musik Pris for musik og video
Op til 19 pladser    kr. 108,53;62,02;46,51 kr. 131,79;85,28;46,51
20 til 55 pladser kr. 162,80;93,03;69,77 kr. 193,82;124,05;69,77
Over 55 pladser kr. 217,06;124,03;93,03 kr. 263,57;170,54;93,03

Priserne er pr. bus pr. måned og indeholder betaling til både Koda og Gramex. Klik på priserne for at se fordelingen. 

Priserne er gældende pr. 1. januar 2018.

Vilkår for Turist- og rutebus

Koda giver herved tilladelse til, at den beskyttede musik, som Koda og Gramex repræsenterer spilles offentligt, hvis der betales vederlag efter de gældende tariffer, og nedenstående vilkår efterkommes.

§1.
Der betales vederlag til Koda og/eller Gramex efter de priser, som er gældende for busområdet, og som er knyttet til denne tilladelse.
Beløbet betales helårsvis forud (1.januar - 31. december) og er forfaldent til betaling den 1.1. Beløbet skal, hvis ikke andet er aftalt, være Koda i hænde senest den 15.1.
Ved for sen betaling er Koda berettiget til fra forfaldsdato at beregne rente i overensstemmelse med rentelovens regler (pt. den officielle udlånsrente med tillæg af 7%). Rente tilskrives pr. påbegyndt måned. Desuden opkræves et rykkergebyr.

§ 2.
Tilladelsen gælder kun den i ansøgningen ansvarlige busvognmandsvirksomhed (enkeltmands-virksomhed, selskab m.v.) og det aktuelle musikforhold, som er angivet i ansøgningen.

§ 3.
Ved ændringer i musikforholdet skal busvognmandsvirksomheden meddele dette omgående og senest otte dage efter ændringen. Ansøgeren er ligeledes pligtig til at meddele ejerskifte.
Ansøgning skal i udfyldt og underskrevet stand være indsendt til Koda senest 30 dage efter, busvognmandsvirksomheden er gjort bekendt med vilkår og priser. Indsendes ansøgningen ikke inden denne frist, er Koda berettiget til at opkræve et tillæg på 50% af de normale priser det første år.

§ 4.
Efter gældende lovgivning betales vederlag til Gramex for brug af fonogrammer (bånd, cd eller grammofonplader). Vederlaget udgør 75% af Koda-vederlaget.

§ 5.
Koda og Gramex friholder busvognmandsvirksomheden for ethvert krav, der måtte opstå fra tredjemand for offentlig brug af hans værker. Det forudsætter, at disse tilhører Koda's eller Gramex' repertoire, og at brugen omfattes af denne tilladelse.
Koda kan dog på vedkommende rettighedshavers foranledning nedlægge forbud mod brug af enkelte konkrete værker.
Hvordan de betalte beløb fordeles mellem de enkelte ophavsmænd, er busvognmandsvirksomheden uvedkommende.

§ 6.
Udebliver betalingen eller misligeholdes denne tilladelse på anden måde, bortfalder tilladelsen til at bruge Koda's repertoire. Det er herefter forbudt at fortsætte musikbrugen. Ligeledes vil det være forbudt at bruge Gramex' repertoire uden betaling.

 

Handelsbetingelser

1. Indberetning

Når du indberetter din brug af musik via Kodas selvbetjening, kan du vælge mellem fire forskellige betalingsformer:

- Online betaling med kreditkort

- Få din faktura tilsendt på email

- Få din faktura tilsendt med posten (det koster 39,00 DKK pr. faktura)

- Betaling via EAN 


2. Priser

Alle priser i Kodas selvbetjening er angivet i DKK ekskl. moms. Der er ikke moms på det beløb du betaler til Koda, da forfatter- og komponistvirksomhed ikke er momspligtig. Alle priser i Kodas selvbetjening indexreguleres årligt.  Der tages forbehold for pris- og korrekturfejl samt prisændringer.  


3. Online betaling

Du kan betale online med Dankort, Visa, Mastercard, Maestro, Visa Electron, JCB og American Express. Firmakort udstedt inden for eller uden for EU / EØS samt private betalingskort udstedt uden for EU / EØS bliver pålagt et gebyr, hvilket vil fremgår af din kvittering. Gebyrsatsen vil afhænge af typen af betalingskort og hvor det er udstedt.  

Onlinebetalingen foregår via en sikker forbindelse til Kodas betalingssystem. De indtastede oplysninger sendes krypteret via en SSL-kryptering (Secure Socket Layer) og kan ikke læses af andre. Koda har ikke adgang til dine kortoplysninger. 

Udover de nævnte betalingskort, kan du også tilmelde din betaling til PBS, så beløbet automatisk bliver trukket fra din konto. Du kan altid se og downloade din faktura under "Min side", når du er logget ind på Kodas Selvbetjening.

Dankort      MasterCard     Visa/Visa Electon   

Maestro       American Express      JCB                                        


4. Fortrydelses-/returret

Koda lægger vægt på tilfredse kunder. Det betyder, at hvis du har indgået en musikaftale med Koda har du 14 dages fortrydelsesret. Fortrydelsesfristen udløber 14 dage efter den dag, hvor du indgår aftalen, eller den dag du modtager din faktura.

For at udøve fortrydelsesretten skal du meddele Koda, din beslutning om at fortryde aftalen i en utvetydig erklæring (e-mail til Koda Kundeservice kunde@koda.dk).

Fortrydelses retten gælder musikaftaler indgået for fremtidigt musikbrug, for musikbrug som allerede har været brugt/afholdt gælder ingen fortrydelsesret.


5. Forbehold og ansvarsfraskrivelse

Koda tager forbehold for eventuelle afgiftsændringer, pris- og korrekturfejl, systemfejl samt tekniske fejl.


6. Vilkår ved login på Koda selvbetjeningsløsning

Ved oprettelse af et login til Kodas selvbetjening vælger du et brugernavn, som er din email, og et password. Dit password er personligt og må ikke videregives til tredjemand. Du bærer ansvaret for andres misbrug af disse oplysninger. 

Koda har ikke ansvar for og påtager sig ikke at kontrollere, hvilke informationer, der stilles til rådighed via dit login. Dette omfatter blandt andet informationer fra andre hjemmesider end Koda.dk, mail, links, nyhedsgrupper eller chatgrupper.

Når du downloader materiale fra internettet eller åbner programmer modtaget via mail, løber du en risiko for at inficere din hardware og software med virus. Koda har ikke indflydelse på disse forhold og kan ikke drages til ansvar herfor.

Koda er berettiget til at foretage nødvendige ændringer af login-funktionen blandt andet for at sikre en tilfredsstillende drift heraf eller for at imødekomme myndighedskrav.

Koda er ikke forpligtet til at genskabe data, som er slettet på grund af manglende brug af dit login. Koda er desuden ikke erstatningsansvarlig for tab, der er opstået som følge af tab af data på din brugerprofil.


7. Sikkerhed

Kodas betalingssystem er PCI certificeret, hvilket betyder at systemet er underlagt en lang række sikkerhedskrav. På betalingssiden benyttes sikkerforbindelse (https), som betyder at dine personlige oplysninger bliver krypteret og dermed ikke kan opfanges af andre.


8. Tvister

Musikanvendelse gennem Koda er underlagt dansk ret, hvorfor tvister afgøres ved de danske domstole


9. Ophavsret

Indholdet på dette website er ophavsretbeskyttet og tilhører Koda  (CVR. nr. 64086928). Informationerne på websitet, inklusive tekst, billeder og lyd, må ikke anvendes, hverken i privat eller kommercielt anliggende. Det må heller ikke reproduceres, ændres, kopieres eller gemmes i nogen form.

Kontakt kundeservice

Email: kunde@koda.dk
Telefon: 33 30 64 94 
Åbent man. til tors. kl. 9.00-16.00 og fre. kl. 9.00-15.00

Brug for hjælp?

Vi er klar til at svare på dine spørgsmål mandag til torsdag kl. 9.00 - 16.00 og fredag kl. 9.00 - 15.00. 

Tlf: 33 30 64 94

Email: kunde@koda.dk