Vilkår for baggrunds- og pausemusik på teaterscener


Koda giver herved tilladelse til, at den beskyttede musik, som Koda repræsenterer, spilles offentligt i teatrets/scenekunstkompagniets lokaliteter samt på spillesteder i forbindelse med teatrenes turnéer i Danmark, og såfremt det enkelte teater har indgået aftale herom.

 

1. De af tilladelsen omfattede musikforhold

Tilladelsen gælder kun for det anførte teater, og for følgende musikforhold: 

a)     Baggrunds- og pausemusik i forbindelse med teaterforestillinger dvs. musik, som udgør en baggrundsfunktion, og ikke har en fremtrædende plads i forestillingen.

b)     Baggrundsmusik på foyer- og caféområder, som fortrinsvis benyttes af personer med billet til teatrets forestillinger, og som drives af teatret.

c)      Baggrundsmusik på teatrets hjemmesider og Facebooksider. Ved baggrundsmusik forstås musik, der spiller i baggrunden på hjemmesiden eller som underlægningsmusik til enkelte videoklip eller lignende.

d)      Teatrets kopiering af udgivne lydoptagelser.

 

2. Tilladelsens omfang

Koda friholder teatret for ethvert krav, der måtte opstå fra tredjemand for offentlig anvendelse af hans værker, såfremt anvendelsen omfattes af nærværende tilladelse. Det forudsættes, at musikværkerne indgår i Kodas repertoire.

Koda kan dog på vedkommende rettighedshavers vegne nedlægge forbud mod anvendelse af enkelte konkrete musikværker. Sådanne forbud skal for at have gyldighed være meddelt skriftligt til teatret.

Tilladelsen omfatter ikke andre former for musik end anført under pkt.1. For pkt. 1.a. gælder, at tilladelsen ikke omfatter:

  • Musik skrevet direkte til en bestemt teaterforestilling.
  • Musik, som har en fremtrædende rolle i teaterforestillinger fx sange, musik til dans og levende musik.
  • Kabareter og shows.
  • Musikdramatiske værker (opera, operette, balletter ol.) når de opføres som sådanne.

I disse eller andre tilfælde, der ikke er omfattet af nærværende aftale, skal betaling ske efter særskilt aftale, eller efter de gældende tariffer. For

 

3. Betalingsbetingelser

Betaling sker helårsvis pr. kalenderår og er forfalden til betaling 15. august. Betalingsfrist fremgår af fakturaen.

Såfremt teatret ikke har forestillinger det pågældende kalenderår, hvor der anvendes musik, som er omfattet af tilladelsen, skal afmelding ske senest 1. september.

Ved for sen betaling er Koda berettiget til fra forfaldsdato at beregne rente i overensstemmelse med rentelovens bestemmelser. Desuden opkræves et rykkergebyr.

Udebliver betalingen eller andre forpligtelser i h.t. nærværende vilkår, bortfalder tilladelsen til at bruge Kodas repertoire og teatret har herefter ikke tilladelse til at fortsætte musikbrugen.

Forinden tilladelsen kan betragtes som bortfaldet, skal teatret 2 gange med mindst 14 dage varsel skriftligt opfordres til at berigtige forholdet 

 

4. Kopiering

For kopiering af musikværker gælder, at tilladelsen giver teatret ret til at foretage kopiering af egne lovligt erhvervede musikværker. Såfremt et website stiller musik til rådighed med rettighedshavernes tilladelse, og såfremt lovligheden af denne aktivitet er uomtvistelig, giver tilladelsen også teatret ret til at kopiere lovligt downloadet materiale til et andet medie.

Tilladelsen omfatter kun de ovenfor skitserede handlinger. Teatret har derfor ikke uden særskilt tilladelse fra rettighedshaverne ret til distribution, salg eller udlån af de fremstillede kopier.

Teatrets ret til at fremstille kopier ophører, såfremt tilladelsen ophører eller opsiges, betalingen udebliver, eller teatret i øvrigt misligholder vilkårene. Teatret har herefter pligt til at destruere de kopier, der er fremstillet i henhold til tilladelsen.

 

5. Særlige vilkår

Ved ændringer i salstørrelser eller lignende af betydning for prisfastsættelsen og øvrige forhold af væsentlig betydning for nærværende tilladelse skal Koda have underretning senest otte dage før ændringen.

Koda kan efter et forudgående varsel på 1 måned stille krav om, at teatret skal oplyse hvilken musik de har spillet i en begrænset periode.

Nærværende tilladelse kan ikke overdrages til tredjemand.

Fordelingen af de indkomne vederlag er teatret uvedkommende.

 

Handelsbetingelser

1. Indberetning

Når du indberetter din brug af musik via Kodas selvbetjening, kan du vælge mellem fire forskellige betalingsformer:

- Online betaling med kreditkort

- Få din faktura tilsendt på email

- Få din faktura tilsendt med posten (det koster 49,00 DKK pr. faktura)

- Betaling via EAN 


2. Priser

Alle priser i Kodas selvbetjening er angivet i DKK ekskl. moms. Der er ikke moms på det beløb du betaler til Koda, da forfatter- og komponistvirksomhed ikke er momspligtig. Alle priser i Kodas selvbetjening indexreguleres årligt.  Der tages forbehold for pris- og korrekturfejl samt prisændringer.  


3. Online betaling

Du kan betale online med Dankort, Visa, Mastercard, Maestro, Visa Electron, JCB og American Express. Eventuelle gebyrer betales af kortindehaveren. Onlinebetalingen foregår via en sikker forbindelse til Kodas betalingssystem. De indtastede oplysninger sendes krypteret via en SSL-kryptering (Secure Socket Layer) og kan ikke læses af andre. Koda har ikke adgang til dine kortoplysninger. 

Udover de nævnte betalingskort, kan du også tilmelde din betaling til PBS, så beløbet automatisk bliver trukket fra din konto. Du kan altid se og downloade din faktura under "Min side", når du er logget ind på Kodas Selvbetjening.

Dankort      MasterCard     Visa/Visa Electon   

Maestro       American Express      JCB                                        


4. Fortrydelses-/returret

Koda lægger vægt på tilfredse kunder. Det betyder, at hvis du har indgået en musikaftale med Koda har du 14 dages fortrydelsesret. Fortrydelsesfristen udløber 14 dage efter den dag, hvor du indgår aftalen, eller den dag du modtager din faktura.

For at udøve fortrydelsesretten skal du meddele Koda, din beslutning om at fortryde aftalen i en utvetydig erklæring (e-mail til Koda Kundeservice kunde@koda.dk).

Fortrydelses retten gælder musikaftaler indgået for fremtidigt musikbrug, for musikbrug som allerede har været brugt/afholdt gælder ingen fortrydelsesret.


5. Forbehold og ansvarsfraskrivelse

Koda tager forbehold for eventuelle afgiftsændringer, pris- og korrekturfejl, systemfejl samt tekniske fejl.


6. Vilkår ved login på Koda selvbetjeningsløsning

Ved oprettelse af et login til Kodas selvbetjening vælger du et brugernavn, som er din email, og et password. Dit password er personligt og må ikke videregives til tredjemand. Du bærer ansvaret for andres misbrug af disse oplysninger. 

Koda har ikke ansvar for og påtager sig ikke at kontrollere, hvilke informationer, der stilles til rådighed via dit login. Dette omfatter blandt andet informationer fra andre hjemmesider end Koda.dk, mail, links, nyhedsgrupper eller chatgrupper.

Når du downloader materiale fra internettet eller åbner programmer modtaget via mail, løber du en risiko for at inficere din hardware og software med virus. Koda har ikke indflydelse på disse forhold og kan ikke drages til ansvar herfor.

Koda er berettiget til at foretage nødvendige ændringer af login-funktionen blandt andet for at sikre en tilfredsstillende drift heraf eller for at imødekomme myndighedskrav.

Koda er ikke forpligtet til at genskabe data, som er slettet på grund af manglende brug af dit login. Koda er desuden ikke erstatningsansvarlig for tab, der er opstået som følge af tab af data på din brugerprofil.


7. Sikkerhed

Kodas betalingssystem er PCI certificeret, hvilket betyder at systemet er underlagt en lang række sikkerhedskrav. På betalingssiden benyttes sikkerforbindelse (https), som betyder at dine personlige oplysninger bliver krypteret og dermed ikke kan opfanges af andre.


8. Tvister

Musikanvendelse gennem Koda er underlagt dansk ret, hvorfor tvister afgøres ved de danske domstole


9. Ophavsret

Indholdet på dette website er ophavsretbeskyttet og tilhører Koda  (CVR. nr. 64086928). Informationerne på websitet, inklusive tekst, billeder og lyd, må ikke anvendes, hverken i privat eller kommercielt anliggende. Det må heller ikke reproduceres, ændres, kopieres eller gemmes i nogen form.

 

Kontakt

Email: teater@koda.dk
Telefon: 61 89 32 36
Åbent man. til tors. kl. 9.00-16.00 og fre. kl. 9.00-15.00