Streaming af koncerter i krisetid

Midt i en krisetid, hvor vi skal holde afstand fra hinanden, så er det tydeligt, at musikken skaber glæde og samler os hver for sig. Det kan vi se med de mange initiativer så som online fællessang og streaming af koncerter, som deles på diverse hjemmesider og sociale medier. 

I Koda arbejder vi for, at musikere, komponister og sangskrivere får betaling for deres arbejde, men vi har også fuld forståelse for den svære økonomiske situation, som mange står i lige nu grundet coronakrisen. Derfor er prisen for streaming af koncerter nedjusteret frem til 30. september 2020.

Pris for streaming af koncerter frem til 31. oktober 2020:

Streaming af koncerter uden betaling er gratis
Streaming af koncerter, som er gratis for forbrugerne, og som samtidig er uden honorar til musikere, uden reklamer, uden sponsorater og uden brugerbidrag, kræver i denne periode ikke en betaling til KodaDog skal du have en tilladelse, som du kan få ved at skrive til kunde@koda.dk.

Reduceret pris for streaming af koncerter med betaling
Prisen for streaming af koncerter uanset platform, hvor brugeren betaler for at streame, eller som er sponsorfinansieret, finansieret af frivillige bidrag eller reklamefinansieret er reduceret til det højeste af følgende tre priser: 

  • 10 % af bruttoindtægterne
  • 27,5 % af honorar betalt til artisterne
  • Et absolut minimumsvederlag på 250 kr. pr. koncert.  


Hvis du vil oprette en musikaftale om streaming af koncerter, skal du sende en mail til medie@koda.dk

Se Kodas normale pris for streaming af koncerter her.


Betalingen går til de skabende kunstnere

Når du arrangerer en betalingskoncert eller koncert med frivillige bidrag til støtte for artister og udøvende kunstnere, sikrer du gennem en musikaftale med Koda, at også de skabende kunstnere får løn.

Derfor skal der også indgås musikaftale, der sikrer betaling til de skabende kunstnere, når andre aktører, der er involverede i koncerten, modtager betaling, uanset at koncerten er gratis for forbrugerne, og ikke genererer indtægter. 

 
Bliver koncerten liggende på din hjemmeside?

Bliver koncertoptagelsen liggende efter streamingen, skal du have en synkroniseringslicens fra Nordisk Copyright Bureau (NCB) hvis du:

  • Lader koncertoptagelsen blive liggende på din hjemmeside efter 31. oktober 2020.
  • Er en kommerciel aktør.

Er det kun din egen musik der bruges i synkroniseringen skal du ikke søge tilladelse hos NCB.

Du kan kontakte NCB på mail av.dk@ncb.dk eller tlf. 33 30 64 12. Læs mere om NCB på www.ncb.dk.

Kontakt Broadcast og Online

Vi er klar til at svare på dine spørgsmål mandag til torsdag kl. 9.00 - 16.00 og fredag kl. 9.00 - 15.00.

Tlf.: 33 30 63 90

Email: medie@koda.dk

Streaming og digitale gudstjenester

Find svar på de typiske spørgsmål om brug af musik i denne tid, hvor de musikalske oplevelser sker online.

 

Få svar på dine spørgsmål om brug af musik online

Læs mere om brug af musik online og rettighedsklarering i vejledningen her.

Se vejledning.