Generelle vilkår


Koda og Gramex giver herved tilladelse til, at den beskyttede musik som Koda og Gramex repræsenterer spilles offentligt, hvis der betales efter de gældende priser, og nedenstående vilkår efterkommes.

 

1. TILLADELSEN OMFATTER

Tilladelsen gælder kun for den anførte ansvarlige indehaver og omfatter kun det oplyste musikforhold. Tilladelsen kan ikke overdrages.

 

2. TILLADELSEN OMFATTER

Musik til cirkusforestillinger – levende såvel som indspillet musik

 

3. PRISER INDBERETNING

Der betales efter de til enhver tid gældende priser for musik i cirkus. Priserne reguleres hvert år på basis af nettoprisindekset for juli.

 

Indehaveren er forpligtet til senest 10 dage efter musikanvendelsen er påbegyndt at sende de fornødne oplysninger til Koda til brug for fakturering.

 

4. BETALINGSBETINGELSER

Betaling pr. sæson: Beløbet betales helårsvis forud og er forfaldent til betaling den 1. april.

Betaling for enkeltstående forestillinger: Beløbet forfalder den dag arrangementet afholdes.

Betalingsfrist fremgår af faktura. Ved for sen betaling beregnes rente fra forfaldsdato i overensstemmelse med rentelovens bestemmelser. Desuden opkræves et gebyr.

 

5. TILLADELSENS OMFANG

Koda og Gramex friholder indehaveren af tilladelsen for ethvert krav, der måtte opstå fra tredjemand for offentlig anvendelse af hans værker, hvis repertoiret forvaltes af Koda og Gramex og omfattet af nærværende tilladelse.

Tilladelsen omfatter ikke andre former for musikanvendelse end, hvad der er oplyst jf. pkt. 2 herunder – men ikke begrænset til:

  • Arrangementer, der afholdes af andre end indehaveren/arrangøren selv som ansvarlig arrangør
  • Musikdramatiske værker (opera, operette, balletter, musical ol.) når de opføres som sådanne, idet KODA ikke oppebærer rettigheder hertil.
  • Koncerter, koncertlignende arrangementer
  • Teaterkoncerter, show, kabaret, stand-up
  • Indspilning eller kopiering af de fremførte værker på lyd- eller videobånd, film eller på anden måde, eller til at udsende dem i radio, fjernsyn, via internet eller på anden måde
  • Musik på hjemmesider

I disse eller andre tilfælde, der ikke er omfattet af nærværende vilkår og priser, skal betaling ske efter særskilt aftale eller efter den for området gældende tarif.

 

6. ÆNDRINGER OG OPSIGELSE

Ved ændringer i indehaverens musikforhold af betydning for prisfastsættelsen, samt øvrige forhold af væsentlig betydning for nærværende tilladelse, herunder ophør/ejerskifte, skal Koda have underretning senest 10 dage før ændringen, idet retten til eventuel refusion fra Koda ellers bortfalder.

Koda forbeholder sig ret til at foretage en skønsmæssig beregning, hvis Koda ikke inden for den angivne tidsfrist har modtaget de fornødne/korrekte oplysninger om musikanvendelsen. Dette skøn er gældende, med mindre indehaveren/arrangøren kan godtgøre, at skønnet er åbenbart forkert.

 

7. ØVRIGE VILKÅR

Koda kan stille krav om indberetning af opført musikrepertoire. 

Udebliver betalingen eller misligholdes denne tilladelse på anden måde, bortfalder tilladelsen til at bruge Kodas repertoire. Det er herefter ikke tilladt at fortsætte musikbrugen så længe man er i restance med betalingen.

Hvis indehaveren af tilladelsen tages under konkursbehandling, kommer i betalingsstandsning o. lign., betragtes det som misligholdelse af aftalen, hvorfor tilladelsen bortfalder.

Hvis der ikke foreligger en tilladelse fra Koda, vil Koda være berettiget til yderligere at opkræve et tillæg på 50 pct. af de gældende priser for en periode på op til 12 måneder.

Fordelingen mellem de enkelte ophavsmænd er privatfortrolige oplysninger mellem Koda og den enkelte rettighedshaver.

Tilsvarende gælder for Gramex' repertoire.

Kontakt kundeservice

Email: kunde@koda.dk
Telefon: 33 30 64 94 
Åbent man. til tors. kl. 9.00-16.00 og fre. kl. 9.00-15.00