Min Side
for musikbrugere
Mit Koda
for musikskabere og forlag
GENERELLE VILKÅR
Koda giver herved tilladelse til, at den beskyttede musik, som Koda og Gramex repræsenterer spilles offentligt, hvis der betales vederlag efter de gældende tariffer, og nedenstående vilkår efterkommes.
1. INDEHAVREN AF TILLADELSEN
Tilladelsen gælder kun for den anførte ansvarlige indehaver/arrangør og omfatter kun det oplyste musikforhold. Tilladelsen kan ikke overdrages.
2. TILLADELSENS OMFANG
3. PRISER OG INDBERETNING
Der betales efter de til enhver tid gældende priser for den konkrete musikbrug. Priserne findes på http://kunde.koda.dk/musiklicenser/ældrecenter.
Indehaveren er forpligtet til senest 10 dage efter musikanvendelsen er påbegyndt at sende de fornødne oplysninger til Koda til brug for fakturering af vederlag. Information herom og vejledning findes på http://kunde.koda.dk/musiklicenser/ældrecenter.
4. BETALINGSBETINGELSER
Beløbet betales helårsvist forud og er forfaldent til betaling 1. januar. Betalingsfristen vil fremgå af fakturaen. Ved for sen betaling beregnes rente fra forfaldsdag i overensstemmelse med rentelovens bestemmelser. Desuden opkræves et gebyr.
5. TILLADELSENS OMFANG
Koda og Gramex friholder indehaveren af tilladelsen for ethvert krav, der måtte opstå fra tredjepart for offentlig anvendelse af hans værker, hvis repertoiret forvaltes af Koda og Gramex, og omfattet af nærværende tilladelse.
Koda kan dog på vedkommende rettighedshavers vegne nedlægge forbud mod anvendelse af enkelte konkrete musikværker. Sådanne forbud skal for at have gyldighed være meddelt skriftligt til indehaveren.
Tilladelsen omfatter ikke andre former for musikanvendelse end, hvad der er oplyst jf. pkt. 1 herunder – men ikke begrænset til:
I disse og andre tilfælde skal betaling ske efter gældende tarif for området.
6. SÆRLIGE VILKÅR FOR MOTIONSTRÆNING I HOLD
Beregning af vederlaget sker på grundlag af motions- og fitnesscentrets oplysning om det forventede antal lektioner pr. kvartal i perioden 1. januar- 31. december.
Hvis antallet af lektioner er større eller mindre end angivet, vil regulering finde sted i henhold til motions- og fitnesscentrets oplysninger om det faktiske antal lektioner i perioden.
Indehaveren af tilladelsen er forpligtet til senest 14 dage efter udløbet af et kvartal at indsende oplysninger om antallet af afholdte lektioner tillige med motionscentrets lektionsoversigt. Koda kan betinge sig dokumentation for antallet af hold, samt hold under 20 deltagere fx i form af holdlister.
7. ÆNDRINGER OG OPSIGELSE
Ved ændringer i indehaverens musikforhold af betydning for prisfastsættelsen, samt øvrige forhold af væsentlig betydning for nærværende tilladelse, herunder ophør/ejerskifte, skal Koda have underretning senest 10 dage før ændringen, idet retten til eventuel refusion fra Koda ellers bortfalder.
Koda forbeholder sig ret til at foretage en skønsmæssig beregning, hvis Koda ikke inden for den angivne tidsfrist har modtaget de fornødne/korrekte oplysninger om musikanvendelsen. Dette skøn er gældende, med mindre indehaveren/arrangøren kan godtgøre, at skønnet er åbenbart forkert.
8. KOPIERING
For kopiering af musik til brug for offentlig afspilning gælder følgende vilkår:
Tilladelsen giver indehaveren ret til at foretage kopiering af egne lovligt erhvervede musikværker. Såfremt et website stiller musik til rådighed med rettighedshavernes tilladelse, og såfremt lovligheden af denne aktivitet er uomtvistelig, giver tilladelsen også indehaveren ret til at kopiere lovligt downloadet materiale til et andet medie.
Tilladelsen omfatter kun de ovenfor skitserede handlinger. Indehaveren har derfor ikke uden særskilt tilladelse fra rettighedshaverne ret til:
Retten til at fremstille kopier forudsætter, at der foreligger en tilladelse til at spille musik offentligt, og ophører såfremt tilladelsen uanset årsag ophører eller opsiges, betalingen udebliver, eller indehaveren i øvrigt misligholder vilkårene. Indehaveren har herefter pligt til at destruere de kopier, der er fremstillet i henhold til tilladelsen.
I øvrigt gælder de generelle vilkår tillige for kopieringstilladelsen.
9. ØVRIGE VILKÅR
Udebliver betalingen eller misligholdes denne tilladelse på anden måde, bortfalder tilladelsen til at bruge Kodas repertoire. Det er herefter ikke tilladt at fortsætte musikbrugen så længe man er i restance med betalingen.
Hvis indehaveren af tilladelsen tages under konkursbehandling, kommer i betalingsstandsning o. lign., betragtes det som misligholdelse af licensen, hvorfor tilladelsen bortfalder.
Hvis der ikke foreligger en tilladelse fra Koda, vil Koda være berettiget til yderligere at opkræve et tillæg på 50 pct. af de gældende priser for en periode på op til 12 måneder.
Fordelingen mellem de enkelte ophavspersoner er privatfortrolige oplysninger mellem Koda og den enkelte rettighedshaver.
Tilsvarende gælder for Gramex' repertoire.
1. Indberetning
Når du indberetter din brug af musik via Kodas selvbetjening, kan du vælge mellem fire forskellige betalingsformer:
- Online betaling med kreditkort
- Få din faktura tilsendt på e-mail
- Få din faktura tilsendt med posten (det koster 49,00 DKK pr. faktura)
- Betaling via EAN
2. Priser
Alle priser i Kodas selvbetjening er angivet i DKK ekskl. moms. Der er ikke moms på det beløb du betaler til Koda, da forfatter- og komponistvirksomhed ikke er momspligtig. Alle priser i Kodas selvbetjening indexreguleres årligt. Der tages forbehold for pris- og korrekturfejl samt prisændringer.
3. Online betaling
Du kan betale online med Dankort, Visa, Mastercard, Maestro, Visa Electron, JCB og American Express. Firmakort udstedt inden for eller uden for EU / EØS samt private betalingskort udstedt uden for EU / EØS bliver pålagt et gebyr, hvilket vil fremgår af din kvittering. Gebyrsatsen vil afhænge af typen af betalingskort og hvor det er udstedt.
Onlinebetalingen foregår via en sikker forbindelse til Kodas betalingssystem. De indtastede oplysninger sendes krypteret via en SSL-kryptering (Secure Socket Layer) og kan ikke læses af andre. Koda har ikke adgang til dine kortoplysninger.
Udover de nævnte betalingskort, kan du også tilmelde din betaling til PBS, så beløbet automatisk bliver trukket fra din konto. Du kan altid se og downloade din faktura under "Min Side", når du er logget ind på Kodas Selvbetjening.
Dankort MasterCard Visa/Visa Electron
Maestro American Express JCB
4. Fortrydelses-/returret
Koda lægger vægt på tilfredse kunder. Det betyder, at hvis du har fået en musiklicens med Koda har du 14 dages fortrydelsesret. Fortrydelsesfristen udløber 14 dage efter den dag, hvor du får licensen, eller den dag du modtager din faktura.
For at udøve fortrydelsesretten skal du meddele Koda, din beslutning om at fortryde licensen i en utvetydig erklæring (e-mail til Koda Kundeservice [email protected]).
Fortrydelsesretten gælder musiklicenser indgået for fremtidigt musikbrug, for musikbrug som allerede har været brugt/afholdt gælder ingen fortrydelsesret.
5. Forbehold og ansvarsfraskrivelse
Koda tager forbehold for eventuelle afgiftsændringer, pris- og korrekturfejl, systemfejl samt tekniske fejl.
6. Vilkår ved login på Koda selvbetjeningsløsning
Ved oprettelse af et login til Kodas selvbetjening vælger du et brugernavn, som er din e-mail, og et password. Dit password er personligt og må ikke videregives til tredjepart. Du bærer ansvaret for andres misbrug af disse oplysninger.
Koda har ikke ansvar for og påtager sig ikke at kontrollere, hvilke informationer, der stilles til rådighed via dit login. Dette omfatter blandt andet informationer fra andre hjemmesider end Koda.dk, mail, links, nyhedsgrupper eller chatgrupper.
Når du downloader materiale fra internettet eller åbner programmer modtaget via mail, løber du en risiko for at inficere din hardware og software med virus. Koda har ikke indflydelse på disse forhold og kan ikke drages til ansvar herfor.
Koda er berettiget til at foretage nødvendige ændringer af login-funktionen blandt andet for at sikre en tilfredsstillende drift heraf eller for at imødekomme myndighedskrav.
Koda er ikke forpligtet til at genskabe data, som er slettet på grund af manglende brug af dit login. Koda er desuden ikke erstatningsansvarlig for tab, der er opstået som følge af tab af data på din brugerprofil.
7. Sikkerhed
Kodas betalingssystem er PCI certificeret, hvilket betyder at systemet er underlagt en lang række sikkerhedskrav. På betalingssiden benyttes sikkerforbindelse (https), som betyder at dine personlige oplysninger bliver krypteret og dermed ikke kan opfanges af andre.
8. Tvister
Musikanvendelse gennem Koda er underlagt dansk ret, hvorfor tvister afgøres ved de danske domstole
9. Ophavsret
Indholdet på dette website er ophavsretbeskyttet og tilhører Koda (CVR. nr. 64086928). Informationerne på websitet, inklusive tekst, billeder og lyd, må ikke anvendes, hverken i privat eller kommercielt anliggende. Det må heller ikke reproduceres, ændres, kopieres eller gemmes i nogen form.
E-mail: [email protected]Tlf: 33 30 63 80 Vi er klar til at hjælpe dig mandag til torsdag fra kl. 9.00 - 16.00 og fredag fra kl. 9.00 - 15.00.