Betingelser for at deltage i klistermærkekonkurrencen

Ved at deltage i ”Nyd musikken” fotokonkurrencen, accepterer du samtidig nærværende vilkår og betingelser.

Deltagere
Du skal være kunde hos Koda og Gramex, være fyldt 18 år og være bosat i Danmark for at deltage i konkurrencen. Medarbejdere i Koda og Gramex kan ikke deltage i konkurrencen.

Vinderen
Der udvælges en vinder blandt de personer, som i perioden 25. april 2019 til og med 3. juni 2019 har uploadet et billede af ”Nyd musikken” klistermærket sat op i deres virksomhed. Ved at deltage i konkurrencen giver du Koda og Gramex lov til at bruge dit billede i fremtidig kommunikations- og markedsføringsmateriale.

Vinderchancen afhænger af, hvor mange der tilmelder sig konkurrencen i perioden. Jo flere tilmeldinger, jo lavere vil vinderchancen blive.

Vinderen udtrækkes ved lodtrækning den 3. juni 2019, hvorefter denne vil blive kontaktet via e-mail. Vinderen vil i den forbindelse blive offentliggjort ved navn på Kodas hjemmeside samt i Kodas kundenyhedsbrev.

Hvis vinderen ikke vender tilbage inden 10 dage fra udtrækningen bortfalder præmien og der foretages en ny lodtrækning fra den samme pulje af tilmeldte som indgik i første runde. Hvis vinderen ikke opfylder vilkårene og betingelserne for konkurrencen, foretages der også en ny lodtrækning.

Præmien
Præmien består af en Marshall bluetooth højttaler. Præmien vil blive sendt til vinderens adresse, eller kan efter nærmere aftale afhentes på Kodas hovedkontor på: Lautrupsgade 9, 2100 København Ø.

Data
Dine data vil blive opbevaret sikkert og forsvarligt af Koda, som dataansvarlig og udbyder af konkurrencen. Koda videregiver kun dine data til Enalyzer, som er Kodas databehandler på konkurrencen. Dine data vil blive slettet fra Enalyzer efter fem år.

Du kan til enhver tid kontakte os, såfremt du måtte have spørgsmål eller ønsker vedrørende data om dig. Du kan derudover til enhver tid tilbagekalde dit samtykke til brug af data ved at kontakte os på nedenstående adresse, hvorefter din data vil blive slettet.

Koda
Lautrupgade 9
2100 København Ø
Telefon: 33 30 63 00
Mail: info@koda.dk