Sådan skaber de stemning på restaurant Höst
På restaurant Höst træder du ikke bare ind i en restaurant. Du træder også ind i en lydboble. En boble, der ligger som et ekstra lag over smagen, duften, farverne og interiøret. Det loungede lydtapet sørger for, at de fire andre sanser fokuserer på det, der skaber en god restaurant-oplevelse.
”Hvis musikken er perfekt, så lægger du ikke mærke til den,” forklarer bestyrer på restaurant Höst, Adam Bruun Christensen.
”Det handler om et helstøbt miljø. Nu har vi – efter sigende – en meget flot restaurant, som er diskret og simpel; vi har ikke nogen plakater på væggene, der er ikke noget laserlys i loftet og så videre. Det handler blot om at sætte det essentielle i scene bedst muligt,” uddyber han.
I starten af sommeren valgte Cofoco – restaurantkæden, som Höst er en del af – at hyre en musiker til at sammensætte spillelister til hver enkel restaurant. Det er der ikke kommet de store reaktioner på fra gæsterne, men det var heller ikke intentionen.
”Det er som sagt en helstøbt oplevelse, hvor alle elementer i restauranten spiller sammen, så for mig er det en god ting. Musikken skal være en del af helheden.” siger Adam Bruun Christensen med ro i stemmen.
Musikkens skabere skal også have betaling
Bestyreren opfatter det altså som en succes. En succes, der har rod i skaberne af musikken. Og den rod skal vandes af brugerne, hvis de fortsat vil plukke frugterne. Det ved Adam Bruun Christensen. Han forklarer, at Höst ikke bare betaler til Koda for deres brug af musik. De betaler velvidende, hvor vigtigt det er, at kunstnerne også får betaling for deres arbejde.
”Vi vil gerne have penge for vores mad, så må kunstnerne også få penge for deres musik. Det kan kun være rigtigt,” siger bestyreren.
Uden musikken ville Höst-oplevelsen være nøgen, som Adam Bruun Christensen reflekterende beskriver det. Middagen ville stadig være dejlig, skynder han sig at understrege, men der ville mangle noget. Derimod ville bestik og tjener-støj overtage lydbilledet og det giver en helt anden stemning.
”Så føles det ikke rigtigt som at være på restaurant. Så ville det bare være som at sidde nede i kantinen på skolen eller arbejdet,” siger han og tøver. Han nærmest gyser ved tanken.
”Nej, det ville ikke være det samme uden musik.”
